Visse grupper af handicappede har funktionsnedsættelser, der i større eller mindre grad besværliggør den daglige kommunikation.

Ved at benytte informationsteknologiens muligheder, eller inddrage teknologiske hjælpemidler, kan mange kommunikationsvanskeligheder forbedres.

Hvem kan henvende sig?

  • Borgere med varige, væsentlige kommunikationsvanskeligheder, nedsat evne til at tale, læse og skrive samt bevægevanskeligheder
  • Børn med vidtgående kommunikationsvanskeligheder
  • Pårørende
  • Fagpersoner fra kommune, institution m.v.
Har du væsentlige kommunikationsvanskeligheder grundet erhvervet handicap, sygdom, ulykke eller ordblindhed, kan du eller dine pårørende kontakte CKU-IKT.

Hjerneskade, lammelse, sclerose, Parkinsons og muskelsvind er eksempler på lidelser, der kan medføre nedsat kommunikationsevne.

Vi tilbyder vurdering af den enkeltes behov for støtte og hjælp til kommunikation. Det kan f.eks. være:

  • Brug af computerens muligheder for fx internet og e-mail.
  • Tilpasning af computerens betjeningsmuligheder.
  • Brugen af avancerede kommunikationsenheder til mundtlig og/eller skriftlig kommunikation. 

Efter endt vurdering gives instruktion og undervisning i brug af teknologi til kommunikation.

Eksempler på teknologi til kommunikation:

  • Oplæsningsprogrammer med brug af digital/syntetisk tale
  • Talegenkendelse
  • Alternativ betjening af computeren f.eks.:
    • Alternative mus og tastaturer
    • Kontaktstyring
    • Hoved- og øjenstyring
  • Særlige kommunikationsprogrammer til computer
  • Talemaskiner
  • Skriftsprogsbaserede kommunikationsapparater


Socialstyrelsen (www.servicestyrelsen.dk)

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

ISAAC Danmark

Sidst opdateret

25.04.2023

Ansvarlig redaktør

Syn - Hjerneskade - Tale - IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og Administration

Tlf. 9915 7600

Mandag til torsdag kl. 8.00-14.00, fredag kl. 8.00-12.00